Zoneterapi er både en ny og gammel behandlingsform. Ny i den forstand at vi først stiftede bekendtskab med zoneterapien i 60′erne i Danmark, og gammel fordi behandlingsformen har været benyttet i tusinder af år i Ægypten, Kina, Nepal, Indien, Amerika og Afrika.
I begyndelsen af 1900-tallet blev dette gamle erfaringsmateriale for første gang systematiseret af den amerikanske speciallæge William Fitzgerald. Han inddelte kroppen i 10 lodrette zoner. Disse kropszoner har tilsvarende zoner på fødderne og henviser til bestemte organer i kroppen. Metoden blev videreudviklet af en amerikansk massøse i årene omkring 1930 og senere blandt andet af en tysk sygeplejerske.
Zoneterapien anvendes som middel til at genoprette kroppens balance og til at sikre, at den fungerer godt. En ubalance i kroppen viser sig ved sygdomme. ‘
Da legemet er et komplekst system, vil dårlig funktion ét sted skabe ubalance i helheden. Dette helhedssyn er grundlag for teorien om zoneterapi. Zoneterapien har været anvendt i flere tusinde år af kulturfolk.